top of page
Lenzerheide_Bike Kingdom_Yde Media-38.jpg

En fortælling om vores 2026 tur

​Sikke en uge! Trailclub Camp 2026 blev vores første fælles udenlandstur, og med mere end 60 deltagere var forventningerne store, da kursen blev sat mod Bike Kingdom i Lenzerheide.

Onsdag – ankomst til Lenzerheide

Onsdag var ankomstdag, og vores +50 deltagere ankom løbende til Revier Mountain Lodge i løbet af dagen. Nogle nåede allerede at få de første ture i Bikeparken, mens andre først ankom sidst på aftenen – men fælles for alle var det gode humør og forventningerne til de kommende dage.

Vi havde samtidig fyldt en 9-personers minibus med unge ryttere, som ikke nødvendigvis var kommet med på turen, hvis ikke Trailclub havde stillet en transportløsning til rådighed. Det er netop noget af det, vi gerne vil med Trailclub – at skabe muligheder for, at flere kan blive en del af fællesskabet.

Torsdag – de første ture

Torsdag var den første rigtige dag med programlagte ture. Vores fire primære guider, Morten, Esben, Folke og Bob, havde brugt utallige timer hjemmefra på rekognoscering og tilretning af ugens ture, så deltagerne kunne få de bedst mulige oplevelser i Bike Kingdom.

Dagen bød på to halvdagsture – én mod Arosa og én mod Scalottas – samt en episk heldagstur mod Arosa. Der var stor opbakning til alle tre ture, og allerede her begyndte man for alvor at mærke den helt særlige stemning, der opstår, når en stor gruppe mountainbikere samles om den samme passion.

Fredag – teknik, timed sessions og BBQ

Fredag fortsatte med et fuldt program.

Der var igen to halvdagsture, mens Morten stod for teknisk træning i Bikeparken. Dagen blev rundet af med Timed Sessions på både den sorte og blå linje i Bikeparken, hvor der blev kæmpet om tiderne – og selvfølgelig også pralet lidt bagefter. 

Ved bunden af Rothorn-liften blev der hygget med øl og vand, inden turen gik tilbage mod hotellet.

Kl. 18.30 havde Revier gjort klar til BBQ-menuen, og aftenen bød på masser af hygge i hotellets restaurant. Men måske især i cykelopbevaringen, hvor der blev nørdet, skruet og grinet over cykler, komponenter og dagens oplevelser.

Lørdag – fire forskellige ture

Lørdag bød på intet mindre end fire forskellige muligheder, så deltagerne kunne vælge præcis den oplevelse, der passede bedst til dem.
 

1. Backcountry med Esben

Esben tog en gruppe med på en episk backcountry-tur, hvor deltagerne blev presset til det yderste. Belønningen ventede til gengæld i form af fantastisk terræn, lange nedkørsler og nogle af turens smukkeste udsigter.
 

2. Lenzerheide – Chur – Lenzerheide

Folke og Bob stod for en længere tur mellem Lenzerheide og Chur. Her blev der kørt hurtigt på sorte og stejle loam-sektioner, samtidig med at omkring 800 højdemeter skulle bekæmpes med stram kæde og godt trætte ben.
 

3. Custom-tur med Morten

Morten sammensatte en custom-tur for en gruppe deltagere og tog udgangspunkt i deres ønsker og niveau. Resultatet blev en kanon blå-rød tur på begge sider af bjergene omkring Lenzerheide.
 

4. Bikepark Chur

Lasse pakkede bussen og tog især de unge deltagere med til Bikepark Chur. Her kunne selv de dygtigste til at køre store hop og features blive udfordret – og der blev i den grad kørt på!
 

Søndag – de sidste ture og hjemrejse

Søndag var der lagt op til fri leg og udtjekning fra hotellet.

Flere deltagere valgte at tage en sidste halv dag i Bikeparken, inden bilen blev vendt mod nord. Andre havde forlænget opholdet eller fortsatte sommerferien videre mod nye destinationer i Alperne.

Efter fire intense dage var det tid til at sige farvel til Lenzerheide – i hvert fald for denne gang.

Tak for en fantastisk tur 

Trailclub vil gerne sige tusind tak til alle, der var med til at gøre vores første fælles udenlandstur til noget helt særligt.

Tak til alle deltagerne for den gode stemning, hjælpsomheden og lysten til at dele oplevelserne på tværs af niveauer og alder. Og en kæmpe tak til Morten, Esben, Folke og Bob for det enorme arbejde, de havde lagt i at planlægge og rekognoscere ugens ture.

Vi er stolte af, at mere end 60 mountainbikere valgte at tage med Trailclub til Bike Kingdom, og vi håber, at dette kun var begyndelsen.

Trailclub Camp er kommet for at blive – og vi håber at kunne gentage succesen i 2027.

Stay tuned. 

Web optimiert-Bike Kingdom 2024.jpg

HVAD SIGER deltagerne fra 2026-campen?

Bo Hammershaimb, 40 år

"En fantastisk enduro- og trailoplevelse i Bike Kingdom! Der var masser af fede spor, imponerende natur og flere guidede ture hver dag. Men det bedste var helt klart fællesskabet og stemningen. Alle var velkomne uanset niveau – en tur jeg varmt kan anbefale."

Mette Kronborg, 38 år

En fantastisk uge på Trailclub Camp! Lenzerheide er perfekt til alt fra familieture til hardcore enduro og DH – og naturen er helt fantastisk. De guidede ture gav os mulighed for at opleve spor og områder, vi nok ikke selv havde turdet finde. Samtidig var fællesskabet og stemningen på campen helt i top.

Andrea Vedersø, 17 år

"Trailclub-turen til Schweiz var fantastisk! Fællesskabet var virkelig godt, og de guidede ture var både sjove og gav mulighed for at opleve spor og steder, jeg aldrig selv havde fundet. En virkelig fed og mindeværdig tur!"

Lenzerheide_Bike Kingdom_Yde Media-33.jpg

Trailclub Camp
Bike Kingdom 2026

Fire dage i verdensklasse terræn, med det bedste fællesskab.

Den kommende sommer pakker vi cyklerne og drager mod de schweiziske alper for at opleve et af verdens mest ikoniske trailområder: Bike Kingdom. Her finder du over 900 km singletrack, 13 lifte, fede bikeparker og et terræn, der spænder fra flydende blå spor til tekniske sorte linjer.

Trailclub Camp er for dig, der vil have fire dage fyldt med muligheden for at deltage i guidede ture, fællesskab, teknisk udvikling, og eventyr. Uanset om du er til rolige flowspor, stejle nedkørsler, bikepark-sessions eller hyggeture med god tid til billeder og udsigt, så finder du et hold, der matcher dit niveau. 

Vi bor sammen på hyggelige Revier for foden af liften, hvor dagene kan rundes af med røverhistorier, god stemning og evt. fællesspisning. Vores instruktører kender området godt og programmet er bygget op, så du får mest mulig køretid og flest mulige oplevelser – uden at skulle tænke på andet end at køre cykel.

Kort sagt:
Det her er årets highpoint for alle, der elsker mountainbike.

Ved booking af det fordelagtige ophold på Revier, er det 100% gratis at deltage på turene m.v. Desuden er det helt op til den enkelte deltager om man blot benytter sig at det gode tilbud på ophold i Lenzeheide og selv udforsker området, eller om man tilmelder sig enkelte eller måske samtlige Trailclub events.

her skal vi bo

Vi bor på det topmoderne og minimalistiske bike hotel Revier Mountain Lodge beliggende blot 50 meter fra gondolliften og bike parken. Alle værelser er kendetegnet ved at have fantastisk panoramaudsigt udover søen og den vestlige bjergside, og hotellet har superbe vaskefaciliteter til cykler samt aflåst cykelrum. I bunden findes restaurant, lounge og terrasse.

Se hotellets placering her: Google Maps
 

Book jeres tur

 

Som deltager booker I selv jeres ophold direkte hos Revier i vores specielle Trail Camp aftale. Prisen indeholder:

 

  • Overnatning (1.-5. juli 2025)

  • Morgenmad

  • Liftkort til Bike Kingdom

  • Deltagelse i alle events, guidninger og sociale arrangementer

 

Prisen på pakken varierer alt efter hvor mange deltagere man ønsker at bo i et værelse. Her et par eksempler – bemærk at prisen afregnes i CHF ved booking, så de viste priser i danske kroner kan variere en smule:

 

  • 2 personer i en Smart Cabin: DKK 3.800,- pr. person for hele campen (kun 950kr pr. dag pr. person)

  • 3 personer i en XL Cabin: DKK 3.600,- pr. person for hele campen (kun 900kr pr. dag pr. person)

  • 1 person alene i en Smart Cabin: DKK 4.560,- pr. person for hele campen (kun 1140kr pr. dag pr. person)

 

Parkering koster DKK 65,- pr. bil pr. døgn.

 

Bemærk: Morgenmad er inkluderet i de viste priser for Trailcamp. Ved booking ser det dog ud til at man skal tilkøbe morgenmad til sidst i bookingen, hvilket man ikke skal vælge. Skulle man komme til at vælge dette tilkøb, refunderer Revier den ekstra morgenmadspris.

Billeder fra revier

Program 1. til 5. juli 2026

når du HAR BOOKET DIT OPHOLD DIREKTE HOS REVIER, MODTAGER DU EN MAIL FRA TRAILCLUB, HVOR DU KAN TILMELDE DIG DE ENKELTE EVENTS OG TURE 100% GRATIS.
 

Uddybende turbeskrivelser – inkl. præcis angivelse af ruter i Bike Kingdom – kommer, når vi nærmer os afrejse

Første mail med mulighed for booking af dags-events udsendes senest 1.juni.
OBS: Vi er fire guider på turen, så vi opretter de hold med mest tilslutning de enkelte dage. Der vil altid være en plads til alle, men ikke nødvendigvis på netop det ønskede hold, hvis ikke der er opbakning til det iblandt udvalget.

Singletrack Chur.jpg

Læs uddybende beskrivelser af events

længere nede på siden

Onsdag

  • Ankomstdag: Indtjekning på hotel Revier.

Torsdag

  • Heldagstur: Guidet tur rundt i BK – niveau blå til rød, område: Scalottas og videre.

  • Halvdagstur formiddag: Guidet tur  blå–rød, område "Dark Side of the moon" retur til Lenzerheide.

  • Halvdagstur eftermiddag: Guidet tur rød–sort, område "Dark Side of the Moon" til bagsiden af Arosa.

  • Morgen Climb med Bob: Morgen cykeltur op af bjerget uden lift kl. 09:00 Forvent 800-1000 hm - retur til hotellet.

  • Sessions i Lenzerheide

Fredag

  • Halvdagstur formiddag: Guidet tur blå–rød.

  • Halvdagstur formiddag: 
    Guidet tur rød–sort.

  • Tekniktræning med Morten Agersnap i Bikepark.

  • Timed session i Bikeparken (eftermiddag).

  • Fællesspisning med BBQ på Revier.

Lørdag

  • Tur til Chur Bikepark med Bob og Lasse – røde og sorte spor.

  • Heldagstur i Arosa – blå og røde spor.

  • Sessions i Lenzerheide

Søndag

  • Udtjekning af hotel Revier

  • Fri leg for alle.

  • Mulighed for bad på Revier efter udtjekning, hvis du vil cykle om søndagen inden afgang mod DK.

Transport mulighed

Vi ønsker at give unge mennesker (14-25 år) de bedste muligheder for at deltage, og transporten er ofte den største barriere. Derfor tilbyder vi en non-profit transportløsning, hvor eventuelle besparelser (f.eks. ved billigere biludlejning) refunderes direkte til jeres betalingskort.

Udgangspunktet er to 9-personers busser, bemandet af to erfarne chauffører, samt en stor cykeltrailer med plads til alle cykler.
Der er fælles afgang fra Fredericia Station kl. 08.00 onsdag d. 1. juli.

Når du køber en transportbillet, bliver du tilføjet en lukket Facebook-gruppe, hvor vi koordinerer og aftaler nærmere om detaljerne.
 

Praktisk information:

  • Pris: 2.350 kr. pr. person

  • Senest booking af transport d. 1. maj 2026

  • Bagage: Maks. én blød sportstaske (ca. 90 liter) + én almindelig rygsæk

  • Cykler: Der må maks. medbringes én cykel pr. deltager

  • Værktøj: Der er værktøj til rådighed på hotellet, hvis der bliver brug for småjusteringer eller hurtige fixes

Udspecificering af hold og events

Heldagstur

  • En heldagstur varer fra kl. 09.30 til ca. 15.30.
    Bike Kingdom har 13 åbne lifte og mere end 900 km singletrack. Heldagsturene tager deltagerne rundt mellem nogle af disse lifte og giver en fantastisk dag på deres unikke spor. Der holdes frokostpause på en hyggelig bjergrestaurant, så husk lommepenge.

Halvdagstur
(formiddag eller eftermiddag)

  • En halvdagstur foregår enten kl. 09.30–13.00 eller kl. 13.00–ca. 16–17, når liftene lukker. Turene er som udgangspunkt uden frokost, medmindre andet fremgår af programmet.
    Der er 13 lifte og 900+ km singletrack i BK, og halvdagsgrupperne kommer rundt på udvalgte spor, som fremgår af dagens plan.
    Bemærk: Man kan ikke kombinere formiddags- og eftermiddagstur samme dag, da vi ikke kan garantere, at formiddagsholdet er retur, før eftermiddagsholdet kører

Kvindehold

  • Kvindeholdene har forskelligt fokus fra dag til dag. Der lægges vægt på gode sociale oplevelser, flotte udsigter og sjove spor. Den enkelte dags tema vil fremgå af programmet nogle uger før afgang.

Bikepark-sessions i Lenzerheide

  • Vores session i den legendariske Lenzerheide Bikepark er en åben session, hvor man frit kan køre de linjer, man ønsker. Der vil være en instruktør til stede i parken, som kan vise rundt eller kontaktes telefonisk ved behov.
    Som udgangspunkt kører man på egen hånd, men sessionen kan tilpasses efter ønsker – dette aftales på stedet.

Timed session i Lenzerheide (fredag)

  • Fredag eftermiddag er der ét event: vores Timed Session, som du måske kender fra onsdagsarrangementerne i 2025.
    Vi tager tid på 1–2 nedkørsler i forskellige niveauer, så alle kan være med. Du kan køre nedkørslerne så mange gange, du vil og se tiderne online når du sidder i liften på vej op til næste lap.
    Timed Session foregår i Lenzerheide Bikepark og ender direkte ved Revier, hvor vi forhåbentligt mødes til fællesspisning og BBQ fredag aften

Tur til Chur Bikepark

  • Chur Bikepark er BK’s mest udfordrende park: stejl, teknisk, store hop og masser af fart. Det er klart blandt Lasse og Bobs favoritspor fra deres seneste tur til Bike Kingdom.

Fællesspisning på Revier (BBQ) – fredag aften

  • Sammen med vores hyggelige hotel, Revier, fyrer vi op i grillen og samles til en afslappet aften med god mad og røverhistorier fra dagens ture.
    Det ligger lige ved foden af liften og i forlængelse af Timed Session – perfekte rammer for hygge.
    Tilmelding sker samtidig med booking af ophold hos Revier.

Billeder fra Trailclubs tidligere ture til bike kingdom

Premium samarbejdspartnere 2026

Bosch_logo.png
Destinationspartner 2026-1.png

Samarbejdspartnere 2026

hasens_logo.png
OEW_DänemarkAustria_logo_white_RGB_2023.png
Unavngivet (3).png
heimdal_logo_rgb_pap_blue.png
sbt hvid.png
sbt hvid (1).png
North logo - (normal-black).png
SSC logo alm tekst hvid-orange.png
  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
bottom of page