• Facebook - Grey Circle
  • LinkedIn - Grey Circle
  • Google+ - Grey Circle

Nye tiltag i 2020 πŸπŸ”œπŸš΅‍β™‚οΈπŸš΅‍♀️

Efter en forrygende sæson i 2019, har vi mødt mange nysgerrige sjæle, som er i tvivl om hvorvidt deres tekniske niveau rækker sig til at køre med i trailcuppen.
Derfor har vi til 2020 opdelt klassementet i en sports- og motionsklasse.

Der vil være podie til sportsklasserne og podie til motion Dame, ungdom og E-Bike. Derudover naturligvis fede lodtrækningspræmier blandt alle deltagere, som der plejer at være.

​

Det vil betyde følgende for jer:

​

Motion:
Motions klassen er basalt set svarende til den Trailcup, som i kender. Dvs. rigtig god tid til at gennemføre hele løbet, hvilket betyder masser af tid til at snakke med venner, samt vente og eventuelt se nogle af dem køre på stages. Timecappet på 4 timer vil forblive det samme og man vil stadig blive sendt afsted i grupper på 10 ved start. Den eneste forskel der er fra den gamle Trailcup til denne nye opdeling er, at der til nogle afdelinger kan være en stage, som ikke vil blive kørt på tid af motionsklassen (og derfor ikke regnes med i din tid), fordi den kan være for udfordrende. Et godt eksempel på dette er Hyggesvinget ved Randers afdelingen. For dem der gerne vil køre i motions-klassen, men samtidig ønsker at køre på alle stages, vil vi understrege at der på en hel sæson (dvs. ca. 45 stages) kun vil være tale om max 3 stages, som motionsklassen ikke får tid på.

​

Sport:
Sport er en klasse vi har lavet, for at udvikle de hurtigere ryttere. Som Trailcuppen er lige nu, har de hurtigste ryttere for meget tid og derfor vil vi gerne udfordre dem på time-cappet.
Sportsklassen betyder derfor et mindre timecap til at gennemføre den samlede rute på. Hvad timecappet præcist vil være på vil blive offentliggjort i deltagermailen, som udsendes før løbet. Man vil blive sendt afsted i grupper på 5 i stedet for 10, så man ikke skal splitte sin gruppe på 10 op halvvejs for at kunne nå at gennemføre løbet. Vi sammensætter startlisten på baggrund af forrige afdelingsresultater - dvs. at man ikke selv vælger sin køregruppe. Der vil være cirka 30 min pause mellem motion- og sport klasserne, for at mindske kø.

Hvem skal vælge sportsklassen?
Vejlende skal du vælge sportsklassen hvis du kørte top 40 i herreklassen eller top 20-30 i H40.

​

Resultatliste:
Man vil kun kunne komme på podiet ved at køre i Sportsklassen i Herre, (Dame – vi arbejder på at se om det bliver aktuelt) og H40. Resultatlisten for motion vil som altid blive opstillet efter den hurtigste tid først.

Overordnet set er baggrunden for denne opdeling, at vi ønsker at flere og flere forhåbentlig vil/ tør at køre med i Trailcuppen, og samtidig ønsker vi at holde niveauet for Trailcuppens hurtigste ryttere oppe. På baggrund af afdelingerne i 2019 har vi vurderet at opdelingen vil være et godt tiltag.

​

Hvis du sidder med yderligere spørgsmål, så skriv endelig πŸ˜Š